Flensborgs Rom & Sukker Rute fører dig til de spor, som skibsfarten til Vestindien har efterladt i Flensborgs bybillede. Opdag selv den arkitektoniske arv fra de store Flensborg-købmandsfamilier, sukkerraffinaderier og romhuse!
Kaptajnsruten følger en kaptajn på sin vej rundt i Flensborg. Ruten er forsynet med markeringer på vejen. Skiltene på de enkelte stationer beskriver de historiske maritime steder på denne rute. Der findes mange flere oplysninger om Flensborgs søfartshistorie på søfartsmuseet (station 1). Der begynder kaptajns-ruten.
Den handicapvenlige byrundvisning er på ca. 3,5 km og varer ca. 2 timer. Rote Straße, Südermarkt, Nikolaikirche, Holmnixe, Mauseloch, Margarethenhof, Hafenspitze og Nordermarkt er bare nogle få af de spændende steder, du kan besøge på en handicapvenlig omvisning.
Selvfølgelig kan du også selv planlægge turen efter dit eget hoved og finde de forskellige stationer på computeren i forvejen. Der er også henvisninger til velegnede parkeringspladser.