Bryggeri

FLENSBORGS BERØMTE PLOP´

Siden 1888, hvor Flensburger Brauerei blev grundlagt, har det berømte plop´ i Flensborg hørt med til traditionerne. For her er der jo i umindelige tider blevet brygget øl i premium-kvalitet under overholdelse af den tyske lov om ølbrygning "das Reinheitsgebot" fra 1516. Selv da alle andre var gået over til at bruge kapsler, holdt man fast ved de gode gamle patent-propper på bryggeriet i Flensborg. Det velkendte plop´, når flaskerne åbnes, er forlængst blevet et varemærke for Flensborg øl.

Typisk for øllet er den friske krydrede og lidt bitre smag og en fremragende lethed. Den høje kvalitet opnås takket være stor omhu ved fremstillingen og anvendelse af de bedste råstoffer samt den mest moderne teknik. Vandet til brygningen hentes fra den underjordiske "Gletsjerkilde" i Flensborg, hvor det stiger op fra 240 meters dybde og er fuldstændig frit for skadelige stoffer. Derudover sørger den særligt skånsomme bryggesproces for, at alle de biologisk værdifulde stoffer bevares. Den klassiske Flensburger Pilsener er kun en af mange nordiske øltyper, som blev fremstillet i Flensborg, hvor der i slutningen af det 19. århundrede stadig fandtes over 20 små bryggerier: I dag findes der 16 forskellige typer Flens: den lyse Helles", den kraftige Dunkles, den milde Gold, maltøl og den friske "Radler", den stærke sæsonøl "Frühlingsbock" og "Winterbock" og så naturligvis alkoholfrit øl. Og hvis man tror, at det kun er i Bayern, der brygges godt "Weizenbier", tager man grundigt fejl og skulle absolut prøve den lækre hvedeøl fra Flensborg. 

Her kan du se mere