Genusswerk Flensburg

Genusswerk Flensburg

Genusswerk Flensburg

Øl, rom og gæstfrihed

I Tysklands nordligste værtshus „Genusswerk Flensburg“ kombineres det gode gamle gastronomiske traditionshåndværk  med moderne kreativitet og kærlighed til de regionale produkter. Det er mad, som vor mor lavede den, tilberedt med kærlighed og et lille ekstra pift.
I Flensborg Vesthavn kan de besøgende ud over 12 hjemmebryggede slags frisktappede øl nyde sæsonens lækre retter i en hyggelig atmosfære. Skulle det ske, at din favorit-øl ikke er blandt de 12 friskbryggede slags, har du derudover valget mellem diverse slags øl på flaske.
Værtshuset med bryggeri og brænderi synligt bag glas er ikke kun Tysklands nordligste bryghus med egen humle-plantage på øen Sild, det er også et rom-hus. De forskellige basis-romsorter importeres direkte fra de Vestindiske Øer. På grundlag af disse rå romtyper skabes på stedet de lækre færdige romblandinger. Også madretterne genspejler rom-traditionen. Husets egen destilleri fremstiller desuden anden spiritus, som fx gin, akvavit, anis og diverse slags likør.
Selvfølgelig kan du købe alle produkterne på stedet i værtshuset. Enten til dig selv - eller med en gaveindpakning til glæde for venner og bekendte.

Du må gerne være nyfigen og kigge os over skulderen, når vi i aftentimerne har travlt med en omgang „late night brewing“. Besøg os og oplev, hvordan vores øl bliver til. Brygmestrene fortæller gerne om mæskning, gæring og røber ølbrygningens hemmeligheder. Tiderne annonceres på forhånd!
Som deltager i et brygge-kursus kan du endda selv lære om ølbrygning i forsøgs-bryggeriet. Som fødselsdagsgave, til firmafrokost, eller bare for sjov - ølbrygningens kunst er interessant og ender med et velsmagende produkt! Et særligt klenodie er i øvrigt vores 105 år gamle dampmaskine „Emma“, der her bruges til at producere kulde.

Her kan du se mere