Gem ferieoplevelser for din tørn via dette symbol.
Det første Augustenborg slot blev bygget i årene 1660-64 af hertug Ernst Günther, et oldebarn af Christian III. Han opkaldte slottet efter sin kone, prinsesse Augusta af Glücksburg. Dette slot forfaldt. Frederik Christian I byggede det nuværende slot i årene 1764-76. Den sidste hertug forlod Augustenborg i 1848, fordi han deltog i den Slesvig-Holstenske opstand mod Danmark. Efter at slottet havde været benyttet både som lazaret og kaserne blev slottet indrettet til hospital i 1932 og fungerede som sanatorium i mere end 75 år. I dag huser slottet natur & erhvervsstyrelsen. Der arrangeres rundvisninger, hvor havesalen, hertugens arbejdsværelse og slotskirken kan beses. I portnerhuset er der indrettet et psykiatrisk museum, og ved siden af ligger der et minimuseum, hvor slottets, byens og hertugfamiliens historie vises.
Lad dig inspirere! Slotsturen i grænseregionen tager dig forbi de smukkeste slotte gennem Tyskland og Danmark. Du kan downloade vores flyer her