Udsigtsted: Grosse Sankt-Jürgen-Treppe

Med sine 13 etager er rådhuset en uundgåelig del af hver Flensborg-silhuet. Bygningen blev opført i 1960erne, og den skulle i hvert fald være moderne. En modsætning til den historiske amtsgård på Holmen, hvor kommunalforvaltningen havde haft til huse førhen. Men allerede i 1990erne begyndte snakken om nedrivning. Til sidst besluttede man at renovere. På nuværende, med multivers-hal og offentlig kantine, er dette byens højhus blevet til mere end bare en administrationsbygning. Hændelserne blev i øvrigt „overvåget“ igennem ti år af et næsehorn. Dyret var en skulptur, fremstillet af kunstneren Hans-Ruprecht Leiß; den blev placeret på den sydlige indgangs overdækkede tag. 2011 blev den tykhudede fyr flyttet. Nyt ståsted: Robbe og Berking Yachting Heritage Center.

Skt. Nikolai Kirken på Südermarkt (Søndertorv) er en af Flensborgs to hovedkirker. Kirken er dedikeret sømændenes og handelsmændenes skytshelgen. Det menes, at der allerede år 1332 fandtes en tidligere version af denne gotiske bygning på dette sted. I halkirken findes et af det nordlige Tysklands mest betydningsfulde renæssanceorgler. Orgelet blev bygget i den danske Kong Christians IV regeringstid. (1577-1648). I begyndelsen af det 18. århundrede havde Arp Schnitger, en af samtidens berømteste orgelbyggere, til opgave at udbygge instrumentet. Instrumentets klangfylde kan høres og nydes bl.a. til den årlige Flensburger Orgelsommer; her tager internationale musikere plads på orgelbænken. Kirkens mindste kunstværk „bor“ på et af bygningens nedløbsrør: Det er kirkemusen Paula, en lille bronzeskulptur.

Südergraben 22, Flensburg – således lyder adressen på Tysklands nordligste amts- og byret. Her kender domstolene for ret siden år 1882. Den imponerende murstensbygning skulle være et arkitektonisk vidne om den prøjsiske magt efter sejren i den tysk-danske krig 1864. De anklagede bliver blød i knæene senest, når de får øje på denne „skræmmearkitektur“. For retskafne besøgende åbner retsbygningen dog først og fremmest for historisk indsigt og udsyn. Et hovedmonument er det næsten 14 m2 store maleri i straffekammerets sal. Det viser overrækkelsen af den Jütische Low (Jyske Lov) 1241. Lovbogen er kodificeret af Valdemar Sejr. Den blev brugt som landskabslov for Nørrejylland, Sønderjylland og Fyn. Samlingen Gerichtshistorische Sammlung, der ligeledes har fundet sin plads i bygningen, giver indblik i den yngre nationalhistorie.

At kunsten står højt i kurs i Flensborg kan man tage ganske bogstaveligt. Museumsbjergets bygningskompleks troner højt over byen på fjordens Vestbred. Set fra Rathausstraße dominerer Heinrich-Sauermann Museets bygning udsynet. Her kan de besøgende - efter at have taget de stejle trapper op til toppen - blive klog på regionens kunst- og kulturhistorie fra Middelalderen op til det 19. århundrede og på Slesvig-Holstens landskabshistorie. Et af de bemærkelsesværdige objekter er det „Nedertyske Værelse“. Huset er opkaldt efter møbelbygger Hans Cristian Sauermann, der byggede dette prangende rum til verdensudstillingen 1900 i Paris. I bygningens stueetage ligger det naturvidenskabelige museum. Ved siden af, i Hans-Christiansen huset, vises slesvig-holstensk kunst fra det 19. til det 21. århundrede. Museumsbanken med sine ca. 3.000 m2 udstillingsareal er et af delstaten Slesvig-Holstens største museer.

Den katolske kirke St. Marien ”Schmerzhafte Mutter” hører under storsognet Stella Maris. Siden sammenlægningen af flere sogne i 2018 mødes katolske kristne fra regionerne Angel, Schwansen og Schleswiger Geest på dette sted. Navnet Stella Maris (Maria Havstjerne) retter sig efter brug og skik i mange katolske sogne, der for det meste ligger i havne- og kystbyer. Kirken blev indviet i år 1900 og er et af Flensborgs kulturelle mindesmærker. Ni år efter indvielsen blev kirken forsynet med det spidse tårn. Igennem lang tid rummede kirken også en katolsk skole. Denne blev i krigstiden først omdannet til skole for luftskytsværnet og derefter nedrevet. I dag er stedet en parkeringsplads.

En trekant med et øje, omgivet af gule stråler på lyseblå baggrund. Et bogstaveligt talt iøjnefaldende gavlbillede. Desuden minder bygningen med de hvide pudsede facader, der blev oprettet 1902-1903 af Johannislogen „Wilhelm zur nordischen Treue“, om et græsk tempel. Under det Tredje Rige blev huset beslaglagt af Gestapo. Senere blev bygningen solgt til kommunen, blandt andet blev den brugt som politipræsidiets hovedsæde. 1950 fulgte så tilbage-overdragelsen til logen. Bygningens grundstruktur har været den samme i alle årene: I stuen ligger forvalterens bolig og køkken, derover befinder logetemplet sig og dernæst festsalene. I dag huser stedet tre forskellige loger, deriblandt en frimurerloge. Hemmelige møder bag lukkede døre? Ikke just. Logehuset kan endda lejes.

Det Gamle Gymnasiums ældste bygning med det prægnante tårn blev først helt færdig i 1914. Men skolen blev allerede grundlagt år 1566. Det såkaldte „Alte Gym“ er et af de ældste skoler i hele det tysksprogede område. Pigerne fik dog først adgang til skolen i 1964. Og endnu i tiden efter, havde skolen ry for at være konservativ og gammeldags. Fx siges det, at skolelederen stadigvæk ville forbyde kysseri i skolegården i 1980erne. I dag er skolen et moderne nysprogligt G9-gymnasium med en klassisksproglig gren. Den er desuden Tysklands første gymnasiecenter for tysk som fremmedsprog.

Skt. Marie på Nordermarkt er den ældste kirke i Flensborgs bycenter. Bygningen nævnes for første gang skriftligt år 1284. Den nuværende kirkebygning er resultatet af adskillige om- og udbygninger. Den dag i dag ses rester af senmiddelalderlige vægmalerier i den treskibede murstenshal. Det nygotiske tårn, der er synlig fra Strøget, blev først påsat i årene 1878-1880. I 1967 var Mariekirken i Flensborg en national mediestjerne. Årsagen var „Flensborgs mindesmærkestrid“. Stridsobjektet var en stensoldat med stålhjelm og ødelagt gevær, der siden 1921 stod som minde om de dræbte soldater i Første Verdenskrig. Den ene part værdsatte dette som et sørgested, den anden part mente, der var tale om upassende glorificering. Efter nogle ophidsede debatter blev stensoldaten fjernet.

Kompagniporten er en af Flensborg bys ældste bygninger og mødested for Flensborgs fiskere allerede i begyndelsen af det 17. århundrede. Fiskernes fagforening, Flensburger Schiffergelag, opførte porten i årene 1602-1604. Fra 1878 holdt også søretten sine møder her. I gavlen ses det gamle byvåben og det danske kongevåben. Hen over porten ses skrifttegnene "Gerecht und metich alltid sin mit gades hülp bringt grodt Gewin (Vedvarende retfærdighed og mådehold bringer med Guds hjælp stor vinding). Højvandsmarkeringerne sætter tankerne i gang. Denne port må have stået med fødderne i vand mange gange. I dag huser Kompagniporten det europæiske center for mindretalsspørgsmål.

Hen over indgangen ses betegnelsen „Schloss-Duburg-Schule Städtische Handelslehranstalten“. Murstensbygningen på Mariebjerget hører med til Handelshøjskolen HLAs bygninger (Handelslehranstalt). Den blev rejst her i 1928, hvor Duborg Slot, bolig for bl. a. den danske konge, knejste i sin tid. Ruinens sidste rester blev nedrevet år 1900. Få meter henne knejser i dag det danske gymnasie Duborg Skolen. Begge bygninger blev opført kort tid efter Genforeningen - afstemningen omkring den dansk-tyske grænsedragning år 1920. Et minde om en fredelig kappestrid om en „bedre“ byggekultur. I HLAs foyer ses trappehallens ekspressionistiske og imponerende vægmalinger, der blev genskabt efter fotografier.

Den danske kultur er en del af Flensborg. Også de danske skoler. Duborg Skolen rejstes direkte efter folkeafstemningen omkring den tysk-danske grænsedragning (1920). I begyndelsen fandt undervisningen dog sted i en lejlighed. År 1922 oprettedes så skolebygningen. Dens arkitektur er et udtryk for „Bedre Byggeskik“ traditionen, der på tysk kaldes Heimatschutzstil. Skolen blev taget i drift 1924. I begyndelsen mente Flensborgs overborgmester Hermann Todsen, at dette var stedet, hvor „Tysklands fjender“ blev avlet. Den slags forbehold er forlængst overstået. I dag har Duborg Skolen mere end 1.000 elever fra det danske mindretal. Afslutningsfesten, hvor man også her bærer studenterhue, fejres bl.a. med en tur i byen. En af studenternes traditioner er et hop i havnebassinet, hvorefter der siges at den ene eller anden hue er stukket af til havs.

Flensborg er kendt for romproduktion, skibsværfter og havneliv. Sådan en historisk fortid og nutid er en del af byens sjæl. Men hvad var der nu med rom, slaver og sukkerrør? Hvordan var livet på havnen i gamle dage? Og var der ikke noget med en spritrute? Svarene på disse og mange flere spørgsmål omkring søfart og havnetraditioner får du i Søfartsmuseet. Museet ligger selvfølgelig nede ved vandet, i en havnebygning, der blev rejst i 1842/43, det tidligere toldpakhus. I dets kældre blev bl.a. importeret rom på fad kontrolleret af toldinspektionen. Museet råder i dag over en hyggelig café. På den store indre gårds scene finder hvert år om sommeren live musik og andre events sted i sammenhæng med festivalen Flensburger Hofkultur.

Absalon, Lille Noor, Thor – navnene på de gamle skibe i Museumshavnen rummer mange historier. Og det er ikke så mærkeligt: Her ligger kun gamle, historiske fartøjer for anker. De har tjent som fiskerfartøjer under jagten på sild, søtunge, flynder, rødspætter og anden slags fiskefangst. I dag er alle bådene gået på pension, men de stikker stadigvæk af og til til søs. Som fx den ombyggede hajkutter Dagmar Aaen, der tjener som ekspeditionsskib for polarforskeren Arved Fuchs. I den ”lille fiskerhavn” Lüttfischerhafen ligger de små gammeldags arbejdsbåde for anker. Træbådsværftet ligger jo lige ved siden af, således kan reparationer udføres forholdsvist smertefrit. I Museumsværftet samme steds dyrkes traditionel bygning af træbåde i henhold til de gamle, historiske optegninger. Her slibes, males, repareres og vedligeholdes. Tilskuere er velkomne - selvfølgelig også til en pause i værftscaféen.