Booking
Dolleruper Destille

Dolleruper Destille

Tysklands nordligste frugtbrænderi

"Alles Apfel oder was?"

I det nordligste frugtbrænderi i Tyskland stiger procenterne. Brigitte og Manfred Weyrauch grundlagde virksomheden 1990 som et lille mosteri. Det har altid været virksomhedens mål at fremstille interessante og lækre produkter af de mange forskellige æble- og pæresorter i regionen.

Det, der havde sin spæde begyndelse med en produktion på 500 liter på den snævre plads i det gamle sprøjtehus for det frivillige brandkorps i Terkelstoft, har lige så stille udviklet sig til en mindre fabrik med en produktion på ca. 10.000 liter råsaft af æbler, pærer og kvæder. Nu ligger der udover mosteriet også en vinforretning, en vinstue og en café samt virksomhedens stolthed - frugtbrænderiet - i samme bygning.

I starten af 2014 blev Dolleruper Destille overtaget af brygmestrene Werner Sauer og Axel Hartwig, som med stor succes viderefører virksomheden i samme ånd som dens grundlæggere. 

Besigtigelse og show-brænding

I butikkens åbningstid er det muligt at besigtige brænderiet. Med lidt held er anlægget netop i drift, så du kan se, hvordan brænding af ædel frugtbrændevin foregår.  

Den primære brændingstid i frugtbrænderiet er fra november til maj. I det tidsrum dufter det intensivt af æbler, pærer eller kvæder. Og i august bliver der destilleret hindbær, blåbær og kirsebær. Som interesseret køber kan du naturligvis få lov at prøvesmage i butikken. Det er også muligt for en gruppe at aftale et tidspunkt for en show-brænding med destillatørerne. Der afholdes også brændevinsseminarer her. Har det vakt din interesse? Så se ind på www.alles-apfel.de.

Insider-tip: En torsdag aften om måneden afholdes den berømte jazzsession. Så er der gang i musikken på det smukke destilleri. Kendte livebands vækker begejstring hos de fremmødte jazzfans. 

Dolleruper Destille
Neukirchener Weg 8a
D - 24989 Dollerup
Tlf. +49 4636 976030 (mosteri + butik)
Tlf. +49 4636 976618 (vinstue)
www.alles-apfel.de