Booking
Snore med sko

Snore med sko

Multikulti i Norderstraße

Har du nogensinde set noget lignende?

Alle, der går igennem "multi-kulti-gaden" Norderstraße kender dem – de mange snore med sko, som er spændt ud mellem husenes facader. Hundredvis af sko hænger og svæver over gaden og er et blikfang for alle, der går forbi. Man spørger sig selv, hvad det egentlig skal til for. I Flensborg findes der en del historier og forklaringer på dette forunderlige fænomen. En af dem fortæller vi her. 

Man siger, at for længe siden lå der en skomager i Norderstraße. Da skomageren ville lukke sin butik, spændte han en snor ud mellem første sal på sit eget hus og huset overfor, og så smed han det sidste par sko, han havde, op over snoren. Denne „afskedshandling“ har så med tiden udviklet sig til en tradition. Og i dag hænger der hundredvis af sko på de mange snore mellem husene. Er du blevet nysgerrig? Men du kan selv gå på opdagelse i Norderstraße. Folk her kan fortælle mangt og meget om de berømte „sko-snore“ i Flensborg.