Booking
Harreslev

Harreslev

Harreslev er det perfekte udgangspunkt for cykel- og vandreture langs Flensborg fjord. Her krydser Oksevejen, Gendarmstien, Grænseruten og Fjordstien - og flere andre stier - hinanden. Følg dem gennem det maleriske landskab langs med den danske grænse, nyd panoramaudsigten over fjorden, og opdag regionens kulturelle perler.

 I den sammenhæng må du absolut ikke gå glip af et ganske særligt highlight: Industrimuseet Kobbermølle. Her kan du opleve de smukke fredede arbejderhuse på nært hold og deltage i de spændende rundvisninger på museet. Med de mange udstillingsgenstande fremstår fabrikkens og beboelsens 400-årige historie lyslevende.

 Bagefter kan du bade og slappe af på den mest familievenlige strand ved fjorden og nyde den vidunderlige udsigt i Sosti. Badestranden, som i sæsonen bliver overvåget af livreddere fra det tyske livredderforbund DLRG, er ikke belagt med den tyske kurafgift, har gratis parkeringspladser, en beachvolley-bane og beachsoccer-mål, og selvfølgelig er der også en legeplads til børn. 

 For danske turister er Harreslev et rent shoppingmekka! I de talrige grænsebutikker finder man de typiske danske produkter - lige fra marineret sild til lakrids af alle slags og den ægte danske hot dog: Her kan du tage på en rigtig skandinavisk shoppingtur. De mange butikker, restauranter og caféer på torvet i Harreslev indbyder til en hyggelig bytur.

Vores pakketilbud:
Monumenter i dansk historie

Fra dansk bosættelse til grænseby. Følg sporene af dansk historie i regionen ved Flensborg fjord.  Hvorfor er Flensborg tysk i dag? Hvad var egentlig Dannevirke? Og hvor ligger den tidligere port til Norden? På vores kulturelle minitrip går vi tæt på dette og på mange andre spørgsmål. 

Vores pakketilbud: 1 x overnatning på Best Western Hotel des Nordens, 1 x morgenmad, 1 x entré & rundvisning på Industrimuseum Kobbermølle, 1 x ophold wellness & spa-afdeling, 1 x 3-retters middag på hotellet, 1 x entré & rundvisning i Dannevirke, 1 x entré & rundvisning viking by Haithabu 

Pris: fra 159 EUR pr. person i dobbeltværelse
Deltagerantal: fra 15 personer