Kulturcenter

Kulturcenter

Kulturcenter

Kultur- & musiknydelse

Kulturzentrum Volksbad
I sin tid var dette hus - som navnet antyder - Flensborgs badehus for folk, der søgte ydre renhed. I dag er Kulturzentrum Volksbad et spillested, der byder på et stort antal forskellige kulturelle og musikalske oplevelser. Store tyske og internationale navne har været på besøg dette sted, som fx Fettes Brot, Lukas Graham og Royal Republic og nydt atmosfæren i de enestående lokaler. Ud over koncerter finder her også forelæsninger og filmforevisninger sted.

Her kan du se mere

Kulturwerkstatt Kühlhaus
Kühlhaus ligger direkte ved siden af banegården. Stedet var tidligere et lager for frugt og grønt - i dag er Kühlhaus et sted med et spændende og afvekslingsrigt koncert- og kulturliv. Sågar frilufts-events, som fx Sommerkino og de legendariske Techno- und 80er-Parties finder sted her; men derudover har Kølehuset også poet ry slams, kabaretter, solo slam shows og diverse koncerter på menuen.

Her kan du se mere

Deutsches Haus
Dette særlige hus blev bygget i valgåret 1920. Ud over kult-biografen 51-Stufen-Kino, rummer Deutsches Haus en stor koncertsal, der bruges til mange større begivenheder. Således er Deutsches Haus såvel hjemsted for det klassiske kor Flensburger Bach Chor og symfoniorkesteret Schleswig-Holsteinisches Landesorchester. Også den årlige Schleswig-Holstein-Musik-Festival finder sted her. Såvel tyske som internationalt kendte stjerner optræder jævnligt i Deutsches Haus.

Her kan du se mere

Flens Arena
Idrætshallen Flens-Arena er på grund af sine fanatiske og støjende fans kendt som „Hölle Nord“ (nordtysk helvede). For her udkæmper håndboldholdet SG Flensburg-Handewitt nogle af sine store kampe. Men mere end det - også kendte showstjerner, der trækker tusinder af tilskuere, optræder her, deriblandt store comedy og show navne, som James Blunt, Ehrlich Brothers og Foreigner.

Her kan du se mere

C.ulturgut
Det særprægede navn kan oversættes til noget i retning af ”kulturel værdi”; og det er således ikke overraskende, at programmet i C.ulturgut ikke blot byder på koncerter og teaterforestillinger, men også kabaret, forelæsninger og foredrag! Tip: C.ulturguts bar er et hyggeligt sted at nyde en cool drink, hvad enten du kommer alene eller sammen med en ven, eller hele banden.

Her kan du se mere